Lektørudtalelse

Forfatter: Michael Olsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Frank Herberts bog Klit henvender sig primært til læsere af science fiction

Beskrivelse

Langt ude i fremtiden får hertug Leto Atreides tildelt ørkenplaneten Arrakis af kejseren for det intergalaktiske imperium. Men bag tildelingen ligger en plan, der skal skaffe kejserdømmet og den konkurrerende hertug Harkonnen magt over ørkenplaneten og det bevidsthedsudvidende krydderi, der kun findes på denne planet. Så hertug Leto Atreides bliver snigmyrdet og hans søn, Paul Atreides, og sønnens mor må flygte ud i den ugæstfrie ørken, hvor farerne i form af gigantiske sandorme og det vilde nomadefolk, Frimen, holder til. Klit er en af de helt store klassikere indenfor science fiction genren. Den blev filmatiseret i 1984, der blev lavet en mini-tv-serie i 2000 og en ny filmatisering er planlagt. Sproget i romanen kan sine steder godt bære præg af, at bogen udkom i 1965, men historien er stadig ret spændende og fremtidsuniverset godt beskrevet

Sammenligning

Denne nye udgave er i hardcover med en ny, flot tegnet og dramatisk forside, der forestiller nogle mennesker på flugt fra gigantiske sandorme. Teksten er et genoptryk fra en tidligere udgave og altså ikke en nyoversættelse

Samlet konklusion

Selv om Klit er fra 1965, så er romanen stadig en vigtig klassiker inden for sin genre, og bør være repræsenteret i bibliotekets science fiction samling. Men man skal holde sig for øje, at denne nye udgave stadig bruger samme oversættelse som de tidligere udgaver