Filmvurdering

Forfatter: Charlotte Cathrine Pedersen

Kort om filmen

Fortællingen om forfatteren J.R.R. Tolkiens barndom og ungdom, og de begivenheder og venskaber der formede hans fantastiske forfatterskab. For alle der holder af Tolkiens magiske univers og gerne vil forstå hvor han hentede sin inspiration

Beskrivelse

Storbritannien, 1900-1918. John R.R. Tolkien og hans lillebror Hilary vokser op hos deres mor, der er en stor eventyrfortæller. Da John er 12 dør moderen, og de to efterladte sønner bliver optaget på King Edwards School. Her får John tre meget nære venner, som bliver hans følgesvende gennem tykt og tyndt. De fire venner er optaget af poesi, musik og sprog. John opfinder bl.a. sit eget sprog. Han møder den musikalske Edith og de to forelsker sig, og han inspireres af Ediths store passion for Wagners opera "Niebelungens Ring". Da første verdenskrig bryder ud, må John og to af vennerne afsted til skyttegravene i Frankrig. John rammes af feber og sendes tilbage til England for at komme sig. Edith sidder ved hans sygeleje gennem feberkrisen medens vennerne falder ved fronten. Instrueret af Dome Karukoski

Vurdering

En flot og overbevisende fortælling om den store fantasy-forfatters unge år. Både skuespilpræstationerne, scenografien og periodebeskrivelsen er yderst overbevisende, Særligt scenerne ved fronten og Johns mareridts-feber-syner har direkte reference til scenarierne i Tolkiens forfatterskab

Andre film om samme emne

Se fx Shadowlands om Tolkiens kollega C.S. Lewis