Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

To veninder dræbes med ti års mellemrum på Island. Politiinspektøren Hulda kommer på sagen og skal finde den rette sammenhæng mellem mordene. For voksne læsere af nordiske kvalitetskrimier

Beskrivelse

I 1980'erne dræbes den unge pige Katla. Ti år efter mødes hendes vennegruppe til en genforening, og Katlas veninde dør. Bogen følger politiinspektøren Hulda både i 1980'erne og 1990'erne, og på de ti år er hendes eget liv ændret markant. Da hun får drabssagen i 1990'erne, finder hun ikke alene ud af, at de to mord hænger sammen, men også at der er problemer internt i politiet, og så bliver tingene komplicerede

Vurdering

Velskrevet krimi, der med sin fede prolog forfører læseren og skaber spænding. Beskrivelserne af to mord over et tiår, hvor der er sket så meget for alle implicerede, er rigtig interessant. Hulda er en skøn hovedperson. Hun glimrer dog ikke så meget som i forgængeren Mørket

Andre bøger om samme emne

Disse krimier er også kvalitetskrimier, der foregår på Island: Tredive dages mørke og Vold