"De 3 mest..." i november

28.11.23
Kunstig intelligens, verdens ældste DNA og 50-året for den fri abort. Vi fremhæver 3 indkøb fra årets andensidste måned.

Hvad er det nu, det der ChatGBT...?!

Bliv klogere på kunstig intelligens med denne bog der er fremragende formidlet

Maskiner der tænker: algoritmernes hemmeligheder og vejen til kunstig intelligens

"Det, der gør bogen ganske fremragende, er at forfatteren, stille og roligt, bygger på. Så det komplekse stof bliver spiseligt. Det sker både gennem morsomme anekdoter og ikke mindst gennem forfatterens store viden om emnet", lektør Jacob Holm Krogsøe

Underholdende naturvidenskab

Fortællingen indledes med Eskes første teori om muligheden for at trække DNA ud af permafrost, og så går det ellers derudad med farverige og spændende anekdoter og forskning!

Jagten på verdens ældste DNA

"Eske Willerslev lægger ikke fingre imellem, hverken når der beskrives forsker-kollegaer eller situationer i denne yderst spændende og velskrevede bog. Det mærkes tydeligt, at han er en god formidler, der ved hvad han snakker om, når bogens emner og problemstillinger behandles.", lektør Lars Ovesen

"Det' da godt at vi blev født, før aborten den blev fri..."

sådan synger Kim Larsen i en lystig tone, men disse skæbnefortællinger er mere alvorlige. Bogen er opdelt i breve om uønskede graviditeter fra hvert årti fra 1930 og op til 1970

Strikkepinde og sæbevand

"Vigtig og hjerteskærende bog, som udkommer i anledning af 50-året for den fri abort. Som moderne menneske er det svært at forestille sig at skulle føde så mange børn og samtidig udsætte sig selv for op til et to-cifret antal aborter, og så tilmed blive skammet ud.", lektør Inger Nygaard Kaad

 

Her er nogle flere nye indkøb, som vi synes du skal lægge mærke til: 

Tags
Materialer