Agathe - en blå titel på eReolen

23.08.23
Heidi anbefaler en lille perle om en gnaven og livstræt psykiater der får vendt sit perspektiv på livet

"Agathe"

er Anne Cathrine Bomanns debutroman, og den vandt en international litteraturpris i 2019, men er mærkeligt nok lidt overset herhjemme.

En psykiater der snart skal pensioneres får en dag en kvindelig patient, der tvinger ham til at kigge på sit liv, og hvordan han vil leve det. Han er livstræt og han er gnaven, men Agathe og hendes problemer bliver et spejl, der lidt efter lidt får ham til at se en mening med livet. 

Her kommer et uddrag af bogens første side, så du kan få en fornemmelse for sproget, og hovedpersonens tone.

"Mathema"

"Hvis jeg gik på pension, når jeg var 72, var der fem måneder tilbage at arbejde i. Det svarede til 22 uger, og hvis alle patienterne kom, betød det, at jeg manglede præcis 800 samtaler. Hvis der var afbud eller sygdom, blev tallet selvfølgelig mindre. Det var der en vis trøst i, trods alt."

Noget for dig?

Hvis du er til eksistentielle romaner, der er sprogligt stramme, så vil du helt sikkert falde pladask for Agathe. Den er glimrende læst op, og tager kun små tre timer at lytte til. 

Find bogen på eReolen som både lydbog og ebog herunder.

Fælles for begge er, at de ikke tæller med i din lånekvote. Klik her for at læse mere om De Blå Titler

Materialer