Anbefaling af "Små sorte bogstaver" af Sophie Gevind

Da bogen udkom i juni, blev jeg draget af titlen og omslaget. Da jeg så læste hvad den handlede om, var jeg solgt! Jeg er en sucker for autofiktive bøger om hård opvækst…

Handlingen i korte træk

Pigen Sofie (med f, og ikke ph som i forfatterens navn) bor efter forældrenes skilsmisse skiftevis hos moren og faren, som lever meget forskellige liv. Hos moren er der stabililtet og penge - til gengæld sover hun det meste af tiden. Hos faren er der misbrug og ustabilitet, men også kærlighed og sjov. Som teenager dropper hun kontakten til faren, men han bliver ved med at skrive til hende, alt imens hun forsøger at skabe sig et liv med en turbulent opvækst i bagagen.

Stille og udramatisk - men kun i starten!

Jeg nød den stille, lidt udramatiske fortælling, der domineres af brevene fra faren Frank. Han er skiftevis kærlig og aggressiv i sit forsøg på at have en relation til Sofie efter at have svigtet hende gang på gang i hendes barndom. Men Sofie står fast, og i starten var jeg lidt undrende, men som man lærer hende at kende, giver det alt sammen mening. Og så pludselig sker der noget der gør handlingen noget mere dramatisk, og jeg fløj gennem sidste tredjedel af bogen, og sad tilbage med en kæmpekærlighed til Sofie/Sophie da den var slut. 

Ærligt og ægte

Sproget er som fortællingen bare ægte og ligetil. Autofiktion er kendetegnet ved, at handlingen er baseret på virkeligheden, men pakket ind i fiktion, så man ikke kan vide om noget er opdigtet. Jeg havde en fornemmelse af at ikke meget var opdigtet, og det kan skyldes den ærlige nerve det er fortalt med. 

Noget for dig?

Den her bog er både til dem der var vilde med Leonora Christina Skovs "Den der lever stille", og til dem der sluger biografier, og bøgerne fra "Virkelighedens Verden". Den er let at læse, og som nævnt, meget meget medrivende.