Gå til læsehund på Støvring Bibliotek

22.04.24
Har dit barn svært ved at læse? Så kan en læsehund måske hjælpe.

I samarbejde med "Læsehunde", som er en indsats under Fonden for Socialt Ansvar, tilbyder vi læseforløb med læsehunden Aslan.

Tilbuddet henvender sig til børn, der har svært ved at læse og som kunne tænke sig at blive bedre til at læse på en hyggelig og anderledes måde.

En læsehund er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse og resultatet er øget læselyst og selvtillid. En læsehund hverken dømmer eller retter på barnet, men tilbyder ro og nærvær, der skaber tryghed og tillid hos barnet.

En læsehund er godkendt og certificeret til at arbejde på biblioteket med netop denne opgave.

Lidt praktisk information:

  • Egnet til børn i 3. – 5. klasse
  • Foregår på Støvring Bibliotek
  • Vi mødes én gang om ugen. Hver gang læser barnet højt for læsehunden i ca. 20-30 minutter. Herefter tid til lidt tricks og godbidder.
  • Forældre er ikke til stede under læsningen, Aslans ejer Karina opholder sig imidlertid i rummet sammen med barn og hund.
  • Forløbet varer seks uger og barnet modtager et diplom den sidste gang.
  • Vores læsehund og dens ejer arbejder frivilligt
  • Det er gratis, men tilmelding nødvendig. Skriv til mail med barnets navn og alder til isran@rebild.dk